torsdag den 10. december 2009

Nytår - nye veje

2009 har været et fantastisk år - jeg er kommet ud i verden og verden er kommet til mig. Jeg fundet fine mennesker at samarbejde med og lade mig inspirere af.

I samarbejde med Die Asta Experience og har jeg været kreativ projektudvikler rundt i hele landet - fra Oceanariet i Hirtshals, over Bornholm som kreativ udviklings ø til Nationalmuseets nyskabelse om industrisamfundet i Brede Værk. Vi har konceptudviklet filmiske, interaktive og sanselige museale oplevelser. Oplevelser som på mange måder sætte nye standarder for en levende visuel museal oplevelse.

I samarbejde med Pete Paterson har jeg rykket mit fotografi endnu tættere på min indre nerve. Den nerve der gør det til en stor gave at arbejde.


Jeg glæder mig nu til et frisk nyt år hvor 48 film til Nationalmuseet bliver lagt ud i en interaktiv billet, hvor nye film skal skabes for Kirker Kunst og Kultur og hvor verden ligger åben for nye eventyr.

Ingen kommentarer: